- / -
Forbereder medie. Vent venligst...
Materiale indsendt af kunde!
Mirage

Mirage

Nogle gange dukker der gadgets op, som virkelig får en til at spærre øjnene op af forundring, og her tænker vi ikke på, da du for første gang så lyserød jordbærmælk eller opdagede, at højre arm ser ud som venstre arm, når du ser dig i spejlet. Nej, nu taler vi om alvorligere sager, som vil kunne imponere en hvilken som helst fysiker (der helt sikkert vil ærgre sig over, at han ikke var den første, der fandt på dette og tjente en masse penge).

Mirage består af en skål og et låg med et hul i midten. Ved at placere en valgfri genstand (hvorfor ikke en gris, tænkte producenterne, og lagde en sådan ved produktet) i skålen og lægge låget på, skabes der et 3D-hologram af genstanden. Hologrammet kan ses fra alle vinkler og ser absolut virkeligt ud. Fornemmelsen, når man forsøger at tage fat i genstanden, men fingrene bare går lige igennem den, kan ikke beskrives - den skal man selv opleve.

For at skabe hologrammet bruger Mirage en patenteret teknik med paraboliske spejle med en speciel overflade, som med en ekstrem nøjagtighed genererer et 3D-billede af genstanden.

Mirage har en diameter på 23 cm og er 8 cm høj. Genstanden, du lægger i Mirage, og som du vil skabe et hologram af, kan være op til 3-4 cm i diameter.

For at se hologrammet skal du kigge på Mirage skråt oppefra, hvilket er en naturlig vinkel, hvis du f.eks. placerer den på et bord. Kigger du på Mirage lige oppefra eller i en meget skrå vinkel, vil du ikke kunne se hologrammet.

Tagged i: Magi
I kategori: Sjov, Livsstil, Retro, Alle Gadgets
Kundernes indsendte billeder og film
Indsend et billede eller en film med dette produkt og vind gode præmier! Læs mere »
Kundernes anmeldelser

Mirage

skrevet tor 16 jul 2009 11:13:21 CEST af nadja
Synes om (+40) | Fjern (-37)
Var denne bedømmelse brugbar?

Det er en fed underlig oplevelse at kunne stikke fingeren igennem noget man troede var der. Om den helt er prinsen værd ved jeg nu ikke. En ulempe er at man ikke kan stille den hvor som helst, for man skal have en bestemt vinkel for at kunne se "figuren". Men til en fest med blandt andet familien er den et facinerende moment for gæsterne.

Hologram chamber

skrevet ons 14 apr 2010 22:53:16 CEST af Josephine
Synes om (+5) | Fjern (-4)
Var denne bedømmelse brugbar?

Sjovt legetøj- helt som beskrevet, men 8 gange dyrere end hvis du køber det på e-bay...

antal anmeldelser: 2

Har du købt produkter fra os og vil du skrive en anmeldelse? Klik her »

Blog om dette produkt!
Hvis du kommenterer og linker til denne side fra din blog, så linker vi tilbage herfra. Ping din blog hos Twingly for at vi skal kunne finde den.