- / -
Forbereder medie. Vent venligst...
Materiale indsendt af kunde!
Sunrise System 100

Sunrise System 100

Anvend din almindelige sengelampe som daggryssimulator og vågn op helt udhvilet!

Man siger, at morgenstund har guld i mund, og hvorfor så blive vækket af et larmende ur i et kulsort soveværelse? Pulsen banker, mens du forvirret vælter alt ned fra natbordet for at få slukket det forbandede vækkeur, dagen er allerede ødelagt. Og du har ikke en gang været vågen i ti sekunder.

Tænk, hvis vi med vores fine nye teknik i stedet kunne gå tilbage i tiden til dengang, da der ikke fandtes vækkeure (selv om det lyder absurd), da alt var nemmere og mere enkelt. Til dengang, da mennesker stod op, når det blev lyst. Det er naturligvis netop det, daggryssimulatoren fra Sunrise System kan klare. Vi taler om et virtuelt daggry. Vi taler om hygge og trivsel.

Tilslut din almindelige sengelampe til Sunrise System 100 og beslut med få tryk på knapperne, hvornår du ønsker at vågne, og hvor lang solopgangen skal være. Daggryssimulatoren tager sig af resten ved at styre din sengelampe. Stil den f.eks. til vækning kl. 07.15 og en halv times solopgang, så vil daggryssimulatoren begynde at lyse svagt kl. 06.45 og derefter løbende øge lysstyrken frem til kl. 07.15, hvor den lyser maksimalt. Vi anbefaler en stærk sengelampe på mindst 60W for, at solopgangen skal blive tilstrækkelige kraftig! Hvis du vil være på den sikre side, kan du også indstille en alarmtone.

Vi lover, at solopgangsvækkeuret vil gøre underværker for såvel din vilje til at stå op som for dit morgenhumør! Forskning har også påvist, at den er gavnlig for mennesker med vinterdepression.

Hvis vi skal tale om biologi, så sker der det, at hjernen bliver narret til at tro, at dagen gryr, hvilket får produktionen af melatonin til at falde. Melatonin er et søvnhormon, som primært produceres, når det er mørkt, og som gør os trætte. Når man skal til at stå op, har kroppen allerede indstillet sig på, at det er morgen, og du vågner frisk og veludhvilet.

Daggryssimulatoren har også en solnedgangsfunktion, hvor lysets intensitet gradvist mindskes for at simulere en solnedgang.

Fakta Daggryssimulator
  • Vågn op til en simuleret solopgang
  • Fald i søvn til en simuleret solnedgang
  • Solopgangen og -nedgangen kan varieres mellem 15 og 90 minutter
  • Lampe medfølger ikke, denne model skal tilsluttes en separat lampe
  • Virker kun med almindelige lampepærer (ikke lavenergi eller lysrør)
  • Pære maks. 100W, for det bedste resultat anbefales en pære på 60W (eller mere)
  • Husk at tjekke, hvor mange watt din sengelampe kan klare
  • 12- eller 24-timers visning af tiden
  • Snooze-funktion
  • Størrelse: Ca. 13 cm (bredde) x 11 cm (højde) x 7 cm (dybde)
  • Vægt: 400 gram
  • Frivillig alarmtone
  • Natlys - hvis du ønsker, at lampen skal lyse svagt hele natten
  • Modelbetegnelse: Sunrise System SRS100
  • Klik her for at læse manualen
  • Sikkerhedsfunktion: Anvendes, når du er væk fra hjemmet, så tænder og slukker lampen af sig selv på vilkårlige tidspunkter
  • Se også modellerne Sunrise System 250 og Sunrise System 320
Kundernes indsendte billeder og film
Indsend et billede eller en film med dette produkt og vind gode præmier! Læs mere »
Kundernes anmeldelser

Sunrise System 100

skrevet man 14 dec 2009 11:11:17 CET af ssk
Synes om (+14) | Fjern (-8)
Var denne bedømmelse brugbar?

Super produkt. Virker præcis som jeg havde håbet!
En god egenskab er at man kan indstille opvågningstid for hver enkelt dag således at jeg ikke bliver vækket 6.30 i weekenden.
Desuden tror jeg at dette produkt er det eneste af sin art på det nordiske marked, de andre sunrais vækkeure har indbygget lyst og er generelt lidt grimme. Denne udgave sættes til dine egne lamper, det er bestemt er plus!

antal anmeldelser: 1

Har du købt produkter fra os og vil du skrive en anmeldelse? Klik her »

Blog om dette produkt!
Hvis du kommenterer og linker til denne side fra din blog, så linker vi tilbage herfra. Ping din blog hos Twingly for at vi skal kunne finde den.