Produktbeskrivelse
Vi kan jo godt lide at lægge puslespil, men hånden på hjertet – vi har fået nok af motiver, der forestiller romantiske blomsterenge, og puslespil, der ikke har nogen funktion, når de er færdige! Derfor er vi vilde med det her seje træpuslespil: Ikke nok med at det forestiller et stilrent verdenskort, men når det er færdig, bliver det en flot dekoration, der kan hænges op på væggen! Desuden følger der klistermærker med, så du kan markere de lande, du har besøgt, og på den måde gøre puslespillet til dit helt unikke kort!
Puslespillet samles et kontinent ad gangen, og de 298 brikker er alle udformet som lande og delstater. Som hjælp har du praktiske rammer til at samle brikkerne i, og når puslespillet er samlet, er det tid til at montere hele verden på væggen! De forskellige kontinenter fastgøres først på de selvklæbende overføringsark og limes derefter op på din væg. Det færdige puslespil er 1 meter bredt og bliver en flot vægdekoration i 3D. Desuden skal man for at nå dertil hygge sig med at samle et sjovt puslespil, og det er noget, vi kan lide!
Fakta om Træpuslespil til Væggen – Verdenskort
- Saml hele verden med dette træpuslespil, som bliver til en flot vægdekoration!
- Puslespillet er opdelt i 6 mindre puslespil (Oceanien, Sydamerika, Nordamerika, Afrika, Europa og Asien)
- Praktiske rammer hjælper dig med at holde styr på brikkerne, mens du lægger puslespillet
- Træpuslespillet limes fast på væggen med den medfølgende lim
- 298 brikker i alt, hver brik er udformet som et land eller en delstat
- Mål: 100 x 60 cm
- Vægt: 525 gram
- Materiale: træ
- NB! Puslespillet skal limes op på væggen, hvilket kan efterlade mærker, hvis du vil tage det ned igen!
- Kassen indeholder:
- 6 pakker med brikker (en pakke for hvert kontinent)
- Rammer i karton til hvert kontinent (rammerne fjernes ved vægmontering)
- Tape til at samle rammerne med
- Midlertidig tape, der gør det nemmere at placere puslespillet på væggen
- 3 selvklæbende overførselsark (1 stort og 2 mindre)
- Lim og skraber til vægmontering
- 25 klistermærker til f.eks. at markere de steder, du har besøgt
- Detaljerede instruktioner og liste over landene (engelsk)