Oliwer arbejder med at løse en masse dataudfordringer hos CoolStuff. Blandt andet udvikler han hjemmesiden. Han har flere computerskærme, men synes alligevel at have fuldstændig styr på det, han gør. Når han kommer hjem fra arbejde, fortsætter han med at "kode", hvilket er datasprog for at programmere en hel masse smarte ting, som han aldrig viser til nogen, og han fortæller ikke noget om, hvad det er. Vi har en mistanke om, at Oliver snart har hele verdensherredømmet. Han kan også godt lide at læse bøger, men så skal de handle om kodning. Og hans motto er while (awake()) {code}. Bonusinformation: Oliwer elsker sushi, og han kan ved hjælp af sin Sushi Bazooka lave sushi hurtigere, end nogen kan nå at spise den!